Motorvejen fra Aarhus til Viborg

Udtalelse Anders Lauridsen, danbolig Hammel

Hele området omkring Hammel, Lading, Voldby, Svenstrup, Anbæk m.fl. vil få et kæmpe løft, hvis der kommer motorvej på Rute 26.

Infrastrukturen er afgørende for om en landsby bliver affolket eller oplever tilflytning.

Låsby er et godt eksempel, der er ejendomspriserne steget, efter de fik motorvejen. Folk prioriterer hvor lang tid det tager at køre fra deres hjem og til deres arbejdsplads, og vi må bare se i øjnene, at der ligger rigtig mange arbejdspladser i og tæt på Århus, og det er herfra folk måler transporttiden, og afgør om det er attraktivt at bo.

Motorvejen vil IKKE affolke området, det vil få flere til at flytte til. Vi vil komme til at opleve, at ejendomspriserne vil stige. Byerne omkring Viborgvej bliver mere attraktive, da Motorvejen vil flytte trafikken væk derfra. Det vil klart gavne Favrskov som helhed.

– Anders Lauridsen, danbolig Hammel