Motorvejen fra Aarhus til Viborg

Udtalelse Arne Vesterdal, fmd Business Park Skejby. Direktør INCUBA

Vi er det største erhvervsområde i Aarhus, og det er tænkt som et smørhul med kort vej til Aarhus Centrum og med kort afstand til motorvejene, så vi på den måde opnår høj mobilitet. Desværre mangler der et enkelt skridt i forhold til, at vi har de optimale trafikale forhold, og det er strækningen mellem Aarhus og vestpå mod Viborg og videre til Vest- og Nordvestjylland. Det er stadig en trafikal flaskehals.

 

En lang række af vores medlemsvirksomheder har kunder, afdelinger eller samarbejdspartnere i den retning, og derfor er det vigtigt, at rute 26 bliver opprioriteret hurtigst muligt. Blandt andet har hele området omkring Agro Food Park stor connection den vej ud.

 

Vi hænger meget sammen med Viborg – og Silkeborg-området i forhold til medarbejdere og samhandel med andre virksomheder i det område.

Vore virksomheder har stor brug for specialister inden for hver deres fagområder, derfor skal rekrutteringsområdet være så stort som muligt. For at det skal være attraktivt for fx en ung ingeniør at pendle til Skejby fra Vestjylland, så skal vejforholdene være i orden.

 

En udbygning af rute 26 vil uden tvivl optimere forholdene for vores medlemsvirksomheder, så jeg vil klart opfordre politikerne i Transportudvalget at igangsætte udvidelsen af rute 26 til motorvej straks.

 

BPS består af 68 virksomheder beliggende i Skejby.

 

– Arne Vesterdal, fmd Business Park Skejby. Direktør INCUBA